Den Kvikke Guide til en God Handel på Brugt Bil

Brugte biler er typisk noget, som man enten elsker at handle med, eller absolut ikke kan fordrage. Disse stærke følelser omkring brugtbiler har sjældent særligt meget at gøre med selve bilerne. Det handler derimod om, hvordan man har det med at forhandle. Ens forhandlingsevner er nemlig i fokus, når det kommer til handlen med brugte biler. Det gør sig gældende, uanset om man er ved at købe en brugt bil, eller er ved at sælge selvsamme.

Dem der elsker at forhandle er typisk dem, der har haft nogle gode erfaringer med det, på et tidligt tidspunkt i deres liv. Hvis man vokser op i en husstand, hvor det er helt almindeligt at presse prisen på alt hvad man kommer i nærheden af, så er man næsten sikret en god oplevelse. Vi kan jo ikke helt lade være med, at kopiere adfærden fra de mennesker, vi har omkring os. Børn der vokser op i en familie, hvor forhandlinger er en del af hverdagen, vil altså typisk blive ret gode til det. Det betyder også, at de vil have mange positive oplevelser med forhandlinger. De har sandsynligvis forhandlet sig til gode priser på brugte biler flere gange. Når de har solgt deres brugte bil videre, så har de sandsynligvis også haft held med, at holde prisen nogenlunde høj. Dem der er skrappest til at forhandle kan nogle gange købe en bil til en billigere pris, end de senere sælger den til.

Men hvad med dem, der ikke er vokset op med forhandlinger? Dem der måske har forsøgt at forhandle prisen på en bil, men bare aldrig har haft succes med det? De vil ofte ikke føle sig trygge ved at begive sig ud i forhandlinger. De har nemlig ikke de positive erfaringer at trække på. Alle mennesker er bange for at fejle, eller for at sige noget dumt. Når vi står overfor en ukendt situation, eller skal til at gøre noget vi har dårlige erfaringer med, så rammes vi altså af frygt. Det føles pludseligt nemmere at undlade at forhandle, og så bare betale den første pris, som sælgeren giver.

Men sådan behøver det ikke at være! Lad mig hurtigt guide dig til, hvordan du laver en god handel, næste gang du handler brugt bil. Tricket her er meget simpelt, og jeg kalder det for 10-procents-tricket. Hvis du overvejer at købe en brugt bil, så træk 10% fra prisen der skiltes med. Det her er en højeste pris du tillader dig selv at betale. Det betyder at du absolut ikke bør foreslå denne pris til at starte med. Prøv i stedet at forelå en 20% rabat eller mere. Det vil give dig mulighed for at forhandle prisen, ind til du rammer de 10%. Lov dig selv, at du ikke betaler mere end den pris. Det er noget som sælgeren vil kunne mærke. Det samme gælder hvis du gerne vil sælge din brugte bil. Sæt salgsprisen 10% højere, end du umiddelbart havde tænkt dig. Hvis du ingen bud får, så kan du altid sænke prisen senere. Men nu har du ikke alene chancen for, at sælge din bil for 10% mere end før. Du kan også give en interesseret køber op til 10% rabat, uden at du mister noget på det!