Derfor Holder En Mercedes Prisen så Godt

Lige siden Mercedes lancerede deres første bil, har mærket været populært blandt bil-entusiaster. Der er nemlig tale om et virkeligt luksuriøst mærke, der formår at bygge biler af den højeste kvalitet, der giver føreren af bilen en fantastisk oplevelse. Der er mange gode ting ved en Mercedes, som man ikke finder i andre biler. Der er dog ét område, som de færreste tænker over, men som er med til at gøre Mercedes til en populær investering blandt mange mennesker.

En Mercedes holder nemlig prisen rigtigt godt, i forhold til andre biler. Normalt så må man som bilkøber acceptere, at ens bil hele tiden taber værdi. Fra det øjeblik man har skrevet under på kontrakten på sin nye bil, er den allerede faldet gevaldigt i værdi. Sælger du din bil brugt, få dage efter du har købt den sprit-ny fra fabrikken, så kan du du godt se frem til et tab på 20-50% alt efter modellen. Hvert år du ejer den derefter, kan du se frem til, at værdien falder yderligere 15-20%. En ny bil er altså normalt ikke noget, man betragter som en investering. Du kan godt sælge din bil brugt, men du vil næsten altid tabe penge på handlen.

Når det kommer til brugte mercedes ser regnestykket dog pludseligt anderledes ud. Prøv at åbne din avis, og se om der er en brugt Mercedes til salg. Du vil sandsynligvis finde flere forskellige modeller, som er til salg lige nu. Læg mærke til prisen: er den ikke overraskende høj, for en brugt bil? En Mercedes holder prisen utroligt godt i forhold til andre biler. Fremfor at falde 20-50% lige efter købet falder en lækker Mercedes typisk kun 10-15%. Men det stopper ikke her! De første par år vil bilens værdi falde stille og roligt: måske 5-8% om året. Men på et eller andet tidspunkt vender prisen rundt. Den begynder at stige igen. Hvis du er heldig at have købt den rigtige mode, på det rigtige tidspunkt, så kan du faktisk ende med at sælge din Mercedes for mere end du købte den for!

Der er flere grunde til, at en Mercedes holder prisen så godt. For det første, så er Mercedes jo en bil af højeste kvalitet. Det vil sige at alting holder betydeligt bedre, end det gør i en billig bil. Selv efter mange års brug er en Mercedes altså en bil i god stand, som stadig er let at vedligeholde. Det er selvfølgeligt noget der holder prisen oppe. Men en Mercedes er mere end bare en bil: den er håndværk. En Mercedes er som et stykke kunst: og det betyder, at den typisk vil stige i værdi på lang sigt. Der er mange der drømmer om at køre i en klassisk Mercedes. En klassisk Mercedes er reelt bare en brugt Mercedes, som er blevet mere populær med tiden.