Godt Design er Funktionelt Design

Når man går op i mode, så kommer man meget let til at dagdrømme om, selv at være modedesigner. Det er helt naturligt: nu hvor du har øje for mode, så kan det selvfølgeligt bruges på kreativ vis. Når du er i stand til at genkende noget som værende moderigtigt, så burde du også kunne designe noget der er det. I princippet er det jo bare at prøve dig frem, ind til du genkender det du har designet, som værende moderne.

Som med så mange andre drømme, så forbliver det ofte en fantasi for de fleste mennesker. Hvis man finder modet og energien til at gøre drømmen til virkelighed, så vil man dog hurtigt finde ud af, at det slet ikke er så ligetil, som det måske lyder. Det er rigtigt at man i princippet kan designe moderigtigt tøj, så længe man er i stand til at genkende mode. Det er dog en langt mere besværlig proces i praksis.

Selv hvis du klipper og klistrer på livet løs, flere timer om dagen, kan der nemlig godt gå meget lang tid, før du kommer frem til et pænt design. Selv hvis du ikke bliver slået ud af dette, så kan det let tage dig mange måneder at designe en hel kollektion. Nu er spørgsmålet så: er den kollektion du har designet stadig moderne? Du gik trods alt i gang med den, mens moden var anderledes, end den er nu. Moden står ikke stille, og den venter absolut ikke på, at du bliver færdig. Moden er et kapløb, og kun de hurtigste og mest geniale designere kan følge med.

Hvis man ikke giver op, så kan man selvfølgeligt blive både bedre og hurtigere med tiden. Det er dog ikke nogen garanti for, at du nogensinde kommer til at bryde igennem. Hvis man vil slå igennem som modedesigner kan det altså godt betale sig, at have en anden og mere effektiv tilgang til design og mode.

Det er nemlig muligt at producere nye designs hurtigt, som samtidig har stor chance for at slå igennem. Ikke nok med det: de designs man laver på denne måde har også stor chance for at farve moden generelt, og sende den i en ny retning. Der er nemlig tale om funktionelt design.

Hvis du designer med funktionalitet i tankerne, frem for udelukkende at overveje det visuelle udtryk, så kan du nemlig skabe banebrydende design. Det er velsagtens hemmeligheden bag den store succes Ilse Jacobsen har med hendes designs. Ilse Jacobsen har ladet sig inspirere af den måde naturen er designet på: de flotte visuelle elementer tjener typisk et formål. Ved at tænke formålet ind i designet kan man lave noget, der ikke bare følger med tidens trend, men sætter den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...