Hvor vigtigt er førstehåndsindtrykket?

Et førstehåndsindtryk kommer i mange størrelser og former. Nogle førstehåndsindtryk sker ved et fysisk møde, andre ved et telefonopkald, og nogle sågar bare ved simpel øjenkontakt.

Vi som mennesker er hurtige til at danne os et indtryk af andre mennesker. Og vi er gode til at forsøge at give det bedste indtryk muligt.

Ét førstehåndsindtryk er dog vigtigere end de fleste – nemlig det indtryk du skaber, når du søger job.

I de fleste tilfælde er det første personlige indtryk i forbindelse med jobsøgning en god og indbydende jobansøgning.

Ligesom med førstehåndsindtryk kommer jobansøgninger nemlig også i et utal af størrelser og former, og hurra for det.

Diversitet blandt jobansøgninger er næsten det vigtigste aspekt ved processen. Uanset om man er jobsøgende eller kommende arbejdsgiver.

En jobansøgning, der antyder, at du er en varm, sjov og imødekommende person, vil få arbejdsgiver til at få samme indtryk af dig.

Ligeledes er det dog desværre også med en kold, kedelig og ensformig ansøgning.

Og netop derfor er førstehåndsindtrykket så utrolig vigtigt i forbindelse med jobsøgning.

I nogle tilfælde kan din ansøgning være nok så fyldt med gode udtagelser, anmærkninger og flotte titler.

Men hvis din ansøgning ikke er indbydende og viser, at du er et imødekommende menneske, kan dette faktisk være afgørende, hvis der er andre relevante kandidater til stillingen.

Lige præcis derfor burde man altid prøve at vise den side af sig selv, som man ønsker i sine ansøgninger.

Når man viser sin fjollede side, men samtidig kommer med konkrete fakta om, hvorfor man er den bedste til jobbet – så viser man også sin potentielt kommende arbejdsgiver, at man er kvalificeret til netop den konkrete stilling, men samtidig at man er et behageligt menneske at have på sin arbejdsplads. Dette er faktisk vigtigere end mange tror.

Af den årsag og med disse råd vil vi også altid råde dig til at bruge din ansøgning til ar arbejde for dig – og ikke potentielt spænde ben i stedet.

Du har muligheden for at kontrollere førstehåndsindtrykket, og den mulighed kan man lige så godt gribe.

Udnyt det. Vis dem den person, du stræber efter at være – og giv din kommende arbejdsgiver et godt førstehåndsindtryk allerede før, I mødes første gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...