Sådan Opfinder du Din Egen Smoothie

Der er ikke noget mere lækkert at starte sin dag med, end en god hjemmelavet smoothie. Det er nemt og hurtigt at lave, så selv de tungeste morgen-zombier kan overskue at få det gjort. Samtidig er der ikke noget andet måltid, der kan bringe mange forskellige vitaminer og mineraler med sig, i hver slurk. Smoothien er det perfekte sundheds-boost til de mennesker, der har begrænset med tid i hverdagen, men stadig gerne vil passe godt på sig selv.

Der findes rigtigt mange forskellige smoothie-opskrifter derude, og du har sikkert allerede prøvet en række af dem. Det er selvfølgeligt rart, at andre har gjort arbejdet med, at finde ud af hvad der smager godt sammen. Det kan dog også være en anelse kedeligt. Alle mennesker er jo forskellige, så hvad er chancen for, at personen der opfandt en smoothie har nøjagtigt samme smag som dig? Jeg vil sige, at den chance er noget nær nul. Dem der udgiver opskrifter på smoothies gør det altid på én af to måder. Enten eksperimenterer de på baggrund af deres egen smag, og udvikler en række opskrifter, som er fin-tunet til deres smagsløg. Alternativt er deres mål at sælge så mange bøger med smoothie-opskrifter som muligt, og så sigter de i stedet efter at lave opskrifter, som vil have en bred appeal. Hvis de kan gøre så mange mennesker som muligt tilfredse med smagen af deres smoothies, så vil det føre til at bogen bliver populær, og derfor sælgere bedre.

Men ingen af de tilgange er jo særlig optimal for din smagsoplevelse. Vi har allerede talt om, at personen der skriver opskrifterne sandsynligvis har en anden smag end dig. Det ville være ligeså underligt, hvis det du elskede i en smoothie, er det som en bred del af befolkningen generelt finder okay. Du går altså på kompromis med din egen oplevelse af en smoothie, når du begrænser dig til at følge opskrifter, som andre har skrevet. Hvis du vil have en virkeligt lækker smoothie, så er du nødt til at opfinde den selv!

Det er heldigvis slet ikke så svær en opgave. Start med at finde ud af hvilken tekstur du godt kan lide. Er du mest til tykke smoothies, som man næsten er nødt til at spise med en ske? Eller er du mere til de helt tynde smoothies, der kan suges igennem et sugerør? Alt efter hvad du foretrækker, så skal væske-indholdet i din opskrift justeres.

Derefter bør du vælge den dominante smag, som du bedst kan lide. Er der en frugt du altid elsker at smage i en smoothie? Gør den til den primære frugt, og eksperimentér så med at tilsætte andre ting. Målet er at finde andre smage der komplimenterer eller forstærker den dominante smag.

Derefter er det bare at prøve dig frem ind til du finder den helt perfekte smoothie. Husk at skrive dine opskrifter ned, og at tage noter undervejs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...